DIY Hæklet sprutte

Følg Facebookpinterestinstagram eller del Facebookpinterestmail

Vis som PDF – Klik her!

Denne sprutte er en fast del af mine barselsgaver, da armene på sprutten giver de små babyer tryghed, fordi de minder om navlestrengen.

Materialer:

Bomuldsgarn 8/4:

  • Grundfarve (Omkring 25-30 gram)
  • Hvid
  • Sort

Fiberfyld

Hæklenål 2,5 mm

Nål

Saks

Sprutte:

1. 6 fastmasker i magisk ring

2. *2 fastmasker i hver maske* (12)

3. *1 fastmaske, udtagning* gentag rækken rundt (18)

4. *2 fastmaske, udtagning* gentag rækken rundt (24)

5. *3 fastmaske, udtagning* gentag rækken rundt (30)

6. *4 fastmaske, udtagning* gentag rækken rundt (36)

7. *5 fastmaske, udtagning* gentag rækken rundt (42)

8. *6 fastmaske, udtagning* gentag rækken rundt (48)

9. *7 fastmaske, udtagning* gentag rækken rundt (54)

10-18. *1 fastmaske i hver* (54)

19. *7 fastmaske, indtagning* gentag rækken rundt (48)

20-21. *1 fastmaske i hver* (48)

22. *6 fastmaske, indtagning* gentag rækken rundt (42)

23. *1 fastmaske i hver* (42)

24. *5 fastmaske, indtagning* gentag rækken rundt (36)

25. *1 fastmaske i hver* (36)

26. *4 fastmaske, indtagning* gentag rækken rundt (30)

27. *1 fastmaske i hver* (30)

28. *3 fastmaske, indtagning* gentag rækken rundt (24)

29. *1 fastmaske i hver* (24)

30. *2 fastmaske, indtagning* gentag rækken rundt (18)

31. *7 fastmaske, indtagning* gentag rækken rundt (16)

32. Hækl kun i bagerste maskeled. *1 fastmaske, 41 luftmasker, vend, 3 fastmasker i anden maske fra nålen, 3 fastmasker i hver maske i de næste 39 masker, 1 fastmaske* gentag rækken rundt.

Nu hækles kraven i forreste maskeled fra omgangen før.

33. *3 stangmasker, 1 fastmaske* gentag rækken rundt

34. *1 stangmaske, 2 stangmasker, 1 stangmaske, 1 fastmaske* gentag rækken rundt.

Klip tråden og hæft enden.

Bund:

1. 5 fastmasker i magisk ring

2. *2 fastmasker i hver maske* (10)

3. *1 fastmaske, udtagning* gentag rækken rundt (15)

Klip tråden, men efterlad en ende til at sy bunden fast på sprutten

Øjne:

1. 6 fastmasker i magisk ring

2. *2 fastmasker i hver maske* (12) Du skal ikke afslutte med en kædemaske, men klip garnet og træk gennem masken og efterlad en ende til at hæfte garnet.

3. Med nålen, fører du garnet gennem den første maske i omgangen.

4. Før garnet gennem bagerste maskeled og stram en smule.

Efterlad en lang ende til at brodér mund på sprutten.

På denne måde får du en flot afslutning på den sorte omgang.

5. Lav en lykke med det hvide garn og sæt den på hæklenålen. Indsæt nålen i en vilkårlig maske i den sorte omgang. Hent garnet gennem masken, og hent derefter garnet gennem masken og løkken. Dette tæller som den første fastmaske.

6. Fortsæt omgangen således: 2 fastmasker i samme maske, 1 fastmaske, 1 fastmaske og en halvstangmaske i samme maske, 1 stangmaske, 2 stangmasker i samme maske, 1 stangmaske, 1 halvstangmaske og en fastmaske i samme maske, 1 fastmaske, 2 fastmasker i samme maske, 1 fastmaske, 2 fastmasker i samme maske, 1 fastmaske, 1 fastmaske i første maske i omgangen.

Montering:

1. Fyld sprutten med fiberfyld.

2. Sy bunden fast på sprutten i omgang 32. (lige under kraven)

3. Med den hvide endetråd brodere du et sting i pupillen.

4. Sy øjnene fast på sprutten

5. Med den sorte ende fra øjet, brodere du en mund på sprutten.

6. Hæft enderne. Du kan gøre det ved at føre tråden gennem sprutten flere gange i forskellige retninger.

OBS! Armene på sprutten må maks. være 22 cm, når de er strukket ud af sikkerhedsmæssigeårsager.

Pynt til sprutten

Krone

1: Slå 21 luftmasker op

2: Hækl 20 fastmasker i lænken på bagsiden af luftmaskerækken. Start i 2. lænke fra nålen.

3: Saml til en ring, ved at hækle en fastmaske i første maske i sidste omgang. Fortsæt med fastmasker omgangen rundt.

4: * 1 fastmaske, 2 luftmasker, spring 2 masker over, 1 fastmaske * gentag omgangen rundt.

5: 1 fastmaske, * 1 halvstangmaske, 1 stangmaske, 1 luftmaske, 1 stangmaske, 1 halvstangmaske i luftmaske buen, spring en maske over, 1 fastmaske * gentag yderligere 3 gange, 1 halvstangmaske, 1 stangmaske, 1 luftmaske, 1 stangmaske, 1 halvstangmaske i luftmaske buen, afslut med en kædemaske i første maske i omgangen.

6: Hækl kædemasker frem til luftmaske buen. * 1 luftmaske om luftmaskebuen, 3 luftmaske og en kædemaske i den første af de tre luftmasker, hækl kædemasker frem til næste luftmaske bue *. Fortsæt omgangen rundt. Afslut med en kædemaske og klip tråden så du har et stykke at sy kronen fast med.

Sy den første omgang fastmasker sammen med start tråden. Hæft enden og klip tråden.

Sløjfe/Butterfly

Sløjfen fra opskriften DIY hæklet hårspænde kan også bruges som pynt, som enten sløjfe eller butterfly til sprutten.

Følg Facebookpinterestinstagram eller del Facebookpinterestmail

10 replies to DIY Hæklet sprutte

  1. Halløjsa
    Super sød sprutte du har opfundet… Jeg er igang med at lave arme på den og tror jeg læser din opskrift forkert… Kan det godt passe at der ialt er 16 arme når runden er slut?

    • Hej Tina
      Der er 16 masker, når du går i gang med armene. En arm består af to masker. Den du starter Luftmaskerække til armen i. Som afslutning hækler du en fastmaske i den efterfølgende maske. Jeg håber det giver mening 🙂

  2. Hvordan montere du kronen så det bliver pænt?

    • Jeg forsøger at stramme godt en del gange undervejs jeg syer kronen på, så stigene bliver skjult så meget som muligt.

      Jeg arbejder på, at få lavet en side med tips og tricks. Her vil jeg lægge en video op af hvordan jeg gør.

  3. Jeg er nået til skørtet (Nr 33)
    Er det 3 stangmasker i 1 maske og så 1 fastmaske eller er det 3 stangmasker efter hinanden og så 1 fastmaske?

    • Det er 3 stangmasker i 1 maske og så en fastmaske 🙂

  4. Pingback:

  5. Hej Line.
    Jeg er nået til at skule lave kronen til sprutten.
    Jeg sidder virkelig fast ved punkt. 6. Og jeg forstår ikke rigtig hvad jeg skal gøre
    Har du mulighed for at forklare det på en anden måde?

    • Hej Pernille
      Hvis du af søger på hæklet picot på YouTube kommer der nogle gode videoer frem.
      Ellers vil jeg også forsøge at få lavet en video snart, hvor jeg hækler kronen 🙂

Skriv et svar til LinesKrea Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *