Materialer:
Bomuldsgarn 8/4
O-ring eller MAM-adapter
Seleclips
Hæklenål 2,5 mm
Nål
Saks
Suttesnor:
Slå 49 luftmasker op, men sørg for at have en lang ende, du kan sy suttesnoren rundt om o-ringen med.
I 3. maske fra nålen, hækler du 6 stangmasker (i samme maske)
Spring 2 masker over og hækl 1 fastmaske i næste maske.
Fortsæt rækken ud med * spring 2 masker over, 6 stangmasker i næste maske, spring 2 masker over, 1 fastmaske i næste maske*
For enden af rækken hækler du 1 kædemaske i sidste luftmaske i stedet for en fastmaske.
Du skal nu fortsætte på samme måde på den anden side af luftmaskerækken.
Start med 6 stangmasker i samme maske som du hæklede 6 stangmasker på den anden side.
Du skal også hækle fastmaskerne over fastmaskerne fra modsatte side af luftmaskerækken.
Fortsæt rækken ud og afslut med en kædemaske i første stangmaske.
Luk af, men efterlad et stykke til at sy suttesnoren rundt om seleclipsen.
Sy den ene ende af suttesnoren fast om o-ringen.
Sy den anden ende af suttesnoren fast om seleclipsen.
Husk at suttesnoren højst må være 22 cm lang i alt af sikkerhedsmæssige årsager.

