*** SPONSORERET ***
Som jeg skrev i mit sidste indlæg, så er jeg ikke så erfaren ud i hækling af babytøj. Så da jeg gik i gang med BabyE buksedragten fra Loops of Liberty, tænkte jeg at jeg da godt kunne springe over at hækle en hækleprøve. Det virkede lidt besværligt og jeg ville bare gerne i gang med dragten.
Det var så min første erfaring med forskellen fra hæklede bamser til hæklet tøj… Hækleprøven gør en forskel! På billedet kan du se første forsøg på dragten og oven på andet forsøg efter en hækleprøve. Med en nål i en størrelse mindre, lignede det mere en dragt til en baby.
Jeg er positiv overrasket over Hobbii’s uldgarn Nature. Jeg har tidligere hæklet en nissehue i uldgarn. Det kradsede så meget, at jeg blev nødt til at sy en inderhue i jersey, så jeg kunne have den på. Nature er lækkert blødt og kradser ikke! Og så er det let at hækle i. Det er ikke sidste gang jeg skal hækle med dette garn.
Det færdige resultat kom til at se sådan ud:
Jeg har syet et personligt mærke i med mit navn fra Instagram og nogle fine træknapper med teksten “Handmade with love”.
Mærket har jeg købt hos Ikast Etiket, hvor man kan designe sine egne mærkater. Jeg elsker at kunne sætte mit eget mærkat på mine hjemmehæklede ting.
Nu glæder jeg mig bare til, at min lille nevø kommer til verdenen og kan få sin dragt på. Jeg skal helt sikkert prøve at hækle mere tøj. Jeg fik i hvert fald lidt erfaringer med fra denne dragt. Næste gang skal jeg huske hækleprøven og være mere præcis i fordeling af masker, når der skal hækles på modsat led. Det sidste fik jeg dog rettet, da jeg startede forfra efter hækleprøven. Men jeg er nu meget godt tilfreds med resultatet og er klar til næste udfordring.
Følg eller del