DIY Lyskasse (Light box)

Følg Facebookpinterestinstagram eller del Facebookpinterestmail

Jeg har længe gerne vil optage nogle små hjælpe-filmklip til mine opskrifter og til tips og tricks, men har manglet et sted, hvor jeg kan optage det. Nu har jeg endelig fået mig sammen til, at lave min egen lille lyskasse.

Der er plads på toppen til at lægge mobilen, så den kan filme igennem et lille hul. I toppen har jeg sat LED lys, så jeg er sikker på, at I kan se, hvad jeg hækler 🙂

Hvis I har lyst til at lave jeres egen lyskasse, så kommer her en lille vejledning.

DIY Lyskasse

Du skal bruge:

  • Papkasse
  • Hobbykniv
  • Hvidt papir (Evt. en saks til at klippe papiret i passende stykker)
  • Tape/Lim
  • LED lys

De to ‘flapper’ i siden skæres af.

Tape toppen sammen igen.


Gentag dette i bunden af papkassen.

Nu skal der laves hul i kassen. Toppen og bunden bliver nu til sider i stedet for.

Skær den ene side af.

Jeg har valgt, at min lyskasse ikke skal have en bund. Jeg har derfor også skåret bunden ud.

Jeg forsøgte at spraymale kassen hvid indvendig. Det blev ikke så vellykket. Jeg har derfor beklædt de tre sider med hvidt papir. Jeg har brugt en rulle papir fra Ikea.

Jeg har klippet papiret ud, så det er lidt større end siden og derefter tilpasset det og klistret det fast. Jeg har forsøgt både med tape og spray-hobbylim. Jeg synes jeg fik den bedste effekt med spray-hobbylim. Jeg har købt den i Rema1000 eller Netto for længe siden.

Gentag på de to andre sider (og bunden, hvis du har valgt at bruge den også).

Nu skal lyset installeres.

Jeg har købt LED lys-skinner i Harald Nyborg.

Jeg har klistret dem fast med dobbeltklæbende tape og lavet et lille hul i toppen, til at føre ledningen igennem.

Nu skal der skæres i hul i toppen, hvor du kan filme og tage billeder igennem.

Tænd lyset og du er klar til at tage billeder.


Her kan du se et billede taget ind i kassen. Jeg har taget et styk hvidt papir og klistret fast til toppen, så der også er en hvid bund.

Her kan du se mine to lyskasser. Den ene med bund og den anden uden.

Jeg håber du kunne bruge denne vejledning.

Følg Facebookpinterestinstagram eller del Facebookpinterestmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *