Her er en opskrift på en edderkop, der er perfekt til sangkufferten.
Materialer
Bomuldsgarn 8/4 i sort og en rest hvid til øjne
Hæklenål: 2,5 mm
Fiberfyld – evt. fiberpuder fra Jysk eller Ikea
Nål (stoppenål)
Saks
Edderkop
1. 6 fastmasker i en magiskring (6)
2. 2 fastmasker i hver maske (12)
3. *1 fastmaske, udtagning* gentag omgangen rundt (18)
4. *2 fastmaske, udtagning* gentag omgangen rundt (24)
5. *3 fastmaske, udtagning* gentag omgangen rundt (30)
6. *4 fastmaske, udtagning* gentag omgangen rundt (36)
7. *5 fastmaske, udtagning* gentag omgangen rundt (42)
8. *6 fastmaske, udtagning* gentag omgangen rundt (48)
9-14. 1 fastmaske i hver maske (48)
15. Der hækles kun i bagerste maskeled i denne omgang. *6 fastmasker, indtagning* gentag omgangen rundt (42)
16. *5 fastmasker, indtagning* gentag omgangen rundt (36)
17. *4 fastmasker, indtagning* gentag omgangen rundt (30)
18. *3 fastmasker, indtagning* gentag omgangen rundt (24)
19. *2 fastmasker, indtagning* gentag omgangen rundt (18)
20. *1 fastmasker, indtagning* gentag omgangen rundt (12)
Fyld edderkoppen med fyld.
21. *indtagning* i alt 6 gange (6)
Klip tråden og luk hullet ved at sy i yderste maskeled af hver af de seks masker og stram garnet til hullet er lukket. Hæft enden.
Ben (6 stk.)
1. Hækl 9 luftmasker og klip tråden og hiv den igennem sidste luftmaske.
Øjne (2 stk. i hvid)
1. 6 fastmasker i en magiskring (6)
2. 2 fastmasker i hver maske (12)
Klip tråden og efterlad en ende til at sy øjet på hovedet.
Pupil (2 stk. i sort)
1. 6 fastmasker i en magiskring (6)
Klip tråden og efterlad en ende til at sy pupillen på øjet.
Montering
1. Sy pupillerne fast på øjnene.
2. Broder et sting med den hvide starttråd i pupillen.
3. Sy øjnene fast på edderkoppen
4. Klip tråden starttråden på benene et lille stykke fra den første luftmaske.
5. Sy benene fast på edderkoppen – 3 på hver sin side.
Du kan se forskellen på de to edderkopper her.
Du finder opskriften på den pjuskede edderkop her.
Følg eller del